Om os

Birkehusgaardens Økologiske æg og Pakkeri

Birkehusgården er et 4-længet nedlagt landbrug med tilhørende, 15.000 kvm. land. De 13.000 kvm. bliver brugt til vores ca. 600 økologiske høns. Min kone og jeg begyndte at interessere os for hønsehold, da vi købte gården tilbage i 1999, men i lidt mindre målestok, idet vi startede med 15 høns, til hobbybrug.

Vi fandt hurtig ud af at, høns er både søde, kælne og spændende dyr, hvis de trives.

Det tog ca. 1½ år at få godkendelserne i hus. Det at købe jord er ikke bare lige til. Nabohøringer og høringer i amtet. Og sidst men ikke mindst var det jo ikke en bondegård men et parcelhus, vi havde. Og der kan man ikke holde høns iflg. kommunen.

Så vi startede, hvad der i dag er, Danmarks mindste økologiske ægpakkeri. Det er blevet vores mål i vores bedrift, at selvom vi har mangedoblet vores dyr, så skal de have det mindst lige så godt, som de første, og at miljøet ikke tager skade af vores dyr.

De kan gå ude sommer og vinter. Sole sig og klatre i træer. De får græs, korn og gulerødder. De har 200 kvm. sandbad, siddepinde nok og indeareal til de dage, hvor de synes, at det er for surt vejr til at hygge sig udenfor.

 

Alt er blevet automatiseret. Lyset, madbåndet, vandet og æggebåndet, der transporterer æggene ud i vores produktionsrum. Her bliver æggene stemplet, vejet og gennemlyst. Til sidst stilles de ind i kølerummet.

 

Vi spiser også selv mange æg. Og hvad er bedre end et æg, der er helt orangefarvet i blommen, og som man ved, kommer fra dyr, der har det dejligt hele livet igennem.

 

Vores høns har et udendørsareal på 13.000 kvm. Det er delt i to, og benyttes på skift, for at værne om miljøet. Området indeholder læ og beplantning.

 

Indenfor må der være max. 6 høns pr. kvm, sandbad, halm og sollys. Der skal være 20 cm sidepind pr. høne og mindst 7 timers hvile, så de ikke bliver stressede. For at hønsene ikke skal lide overlast, må de ikke blive mere 72 uger gamle, efter de er begyndt at lægge æg. Alle ægproducenter skal have checket deres æg en gang hver 2. uge for salmonella, og blodprøver for fugleinfluenza og ND hvert halve år.

 

Vi pakker og leverer til bl.a.:

 

  • Daglig Brugsen i Dalmose,
  • Super Brugsen i Fuglebjerg,
  • Superbrugsen Skælskør,
  • Flakkebjerg Efterskole,
  • Flakkebjerg Dagligbrugs,
  • Solbakken Efterskole,
  • Østergården i Rude (bosted for handicappede)
  • samt Fødevarer lokalt.

 

Udover hønsene er vi også biavlere med 9 stader (bifamilier), og producerer selv honning.

 

MVH

Jette og Wolfgang

Birkehusgårdens Økologiske Æg og Pakkeri | Skælskørvej 142 | 4261 Dalmose | Tlf.: 3133 4630 | gok@birkehusgaarden.dk